Skip to main content
Nyheder

Ny rapport siger at Call of Duty 2020 er i store vanskeligheder

I løbet af de sidste mange år er Call of Duty-spil blevet udviklet af tre roterende spilstudier, nemlig Treyarch, Sledgehammer og Infinity Ward, der har skiftes til at udgive et spil, der derigennem giver…
Magnus Groth-Andersen 20 maj 2019

I løbet af de sidste mange år er Call of Duty-spil blevet udviklet af tre roterende spilstudier, nemlig Treyarch, Sledgehammer og Infinity Ward, der har skiftes til at udgive et spil, der derigennem giver hvert studie tre års udviklingstid. I år er det Infinity Ward, som vi efterhånden ved med sikkerhed er i gang med Call of Duty: Modern Warfare 4, og næste års skulle så have været Sledgehammer, men dette projekt er tilsyneladende blevet skrottet helt efter en række vanskeligheder.

Kotakus Jason Schreier har udgivet en stor rapport, hvor det afsløres at spillet blev udviklet igennem et partnerskab imellem Sledgehammer og Raven (der tidligere "bare" har leget support), og at dette foregik under den kolde krig.

Men projektet løb ind i flere problemer, og nu har Activision valgt at erstatte projektet med Call of Duty: Black Ops 5, der køres af Treyarch i stedet, hvor Sledgehammer og Raven reduceres til support.

Desuden fremgår det i rapporten, at Activision er ved at udforske hvordan en free-to-play-komponent i Call of Duty-serien ville se ud. Åbenbart eksperimenterer de netop med dette i det kommende Modern Warfare 4.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.