Gearbox og Gunfire er klar til at lancere Remnant II den 25. juli, hvilket betyder, at vi er mindre end en uge fra at se, om efterfølgeren til Remnant: From the Ashes kan leve op til forventningerne.
Er du en smule i tvivl om, hvorvidt spillet er noget for dig, så har udvikleren nu offentliggjort en video, der forklarer stort set alt, hvad du har brug for at vide om spillet.
Videoen, som du kan se herunder, fortæller om historien, de forskellige arketyper (også kaldet klasser), nogle af de nye fjender og miljøer, tilpasningsmuligheder og meget mere.
I går blev det også afsløret, hvilke systemkrav Remnant II vil have på PC. Spillet udkommer også til Xbox Series X og PlayStation 5.