Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
nyheder
Marvel's Spider-Man 2

Ny Spider-Man 2 trailer viser hvordan spillet er større og bedre end forgængeren

65 forskellige dragter, en håndfuld der kan tilpasses, nye evner, mere varierede sideaktiviteter og andet venter os i det store Oktober-spil.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Insomniac har allerede vist en hel del gameplay fra Marvel's Spider-Man 2, men disse præsentationer har for det meste fokuseret på nogle ret ligefremme historiemissioner. Nu er det tid til at se og lære meget mere om den åbne verden.

Gameplay-præsentationen nedenfor viser, hvordan inkluderingen af Brooklyn og Queens ikke bare næsten fordobler det område, der kan udforskes, men også bringer mere variation til New York. Faktisk ser variation ud til at være et stort fokus i Marvel's Spider-Man 2, da Bryan Intihar fremhæver, at der er langt flere forskellige sideaktiviteter spredt rundt i byen, og at nogle af dem kun kan udføres af enten Peter eller Miles.

At kunne skifte sømløst mellem de to karakterer vil naturligvis også ændre spiloplevelsen. Begge har fået deres dragter opgraderet og lært nye evner, siden vi sidst spillede som dem. En af de første ting, vi så, var Peters nye Symbiote-kræfter, men nu har vi fået en forsmag på, hvad han kan udrette med Spider-Arms. I mellemtiden har Miles taget sine gift-evner til et helt nyt niveau, så der vil være masser af muligheder at vælge imellem, når man skal opgradere de to helte.

Apropos muligheder at vælge imellem afslører Intihar, at der vil være 65 dragter i hovedspillet (med yderligere 10 til rådighed for dem, der køber spillets Deluxe Edition). Men det stopper ikke der. Nogle dragter kan også tilpasses takket være den nye Suit Styles-funktion, der giver os mulighed for at ændre farvetonerne alt efter vores præferencer.

Vi glæder os meget til den 20. oktober. Hvad med dig?

HQ
Marvel's Spider-Man 2

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold