
Stellar Blade var den første AAA-udgivelse fra koreanske Shift Up og det var et ganske underholdende actionspil. Det har dog ikke den helt store genspils-værdi, så man skulle tro at det ville være svært at holde fast i spillerne. Men der skal faktisk ikke så meget til, lader det til.
Stellar Blade's Summer Update indeholder ingen nye gamemodes, heller ikke den lovede photo mode, men i stedet en "summer holiday zone" i Great Desert Oasis, lidt ny musik i denne holiday zone og så måske nok det store trækplaster, nemlig to badedragter til Eve.
Det lader til, at Shift Up kender deres målgruppe og ved hvad der skal til for at få spillerne til at vende tilbage til deres spil, for denne lille opdatering sendte antallet af spillere op med lidt over 40% i forhold til før opdateringen landede.