Skip to main content
Nyheder

Ny Super Mario 3D World-hjemmeside sætter gang i mere spekulation om stor Direct

Nintendo har været ret stille det seneste lange stykke tid. Jo, sidste år udgav de blandt andet Pikmin 3 Deluxe og Hyrule Warriors: Age of Calamity, men de afslørede ingen store spilprojekter, heller ej…
Magnus Groth-Andersen 7 januar 2021

Nintendo har været ret stille det seneste lange stykke tid. Jo, sidste år udgav de blandt andet Pikmin 3 Deluxe og Hyrule Warriors: Age of Calamity, men de afslørede ingen store spilprojekter, heller ej fik vi nogle afgørende opdateringer omkring eksisterende spil under udvikling.

Det har dog ikke forhindret fans i at spekulere om hvorvidt de snart vil bryde deres stilhed med en stor Direct-udsendelse. Og de mener nu at der er bevis.

Nintendo har netop lanceret en stor teaser-hjemmeside for det kommende Super Mario 3D World + Bowser's Fury, en Switch-version af Super Mario 3D World med ekstra indhold. Spillet udkommer d. 12 februar, og derfor ville det give mening hvis de snart viste mere gameplay - måske igennem en kommende Direct?

Dette kommer efter at WCCFTech slog fast, at Nintendo for nylig har opdateret deres Direct-arkiv, som ofte varsler om en kommende udsendelse.

Vi krydser fingre for at der sker noget snart.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.