Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Ny trailer for den kommende Warcraft-film

Filmatiseringer af spil har et ildelugtende rygte, og det løber de fleste koldt ned ad ryggen når man nævner eksempler som Resident Evil, Silent Hill, Dungeon Siege, Super Mario Bros., Street Fighter og Hitman.…
Magnus Groth-Andersen 20 april 2016

Filmatiseringer af spil har et ildelugtende rygte, og det løber de fleste koldt ned ad ryggen når man nævner eksempler som Resident Evil, Silent Hill, Dungeon Siege, Super Mario Bros., Street Fighter og Hitman.

Derfor har fans været meget bekymrede for den kommende filmatisering af Warcraft-universet, og nu har filmen, der har præmiere d. 26 maj i de danske biografer, fået sin anden trailer.

Filmen er instrueret af Duncan Jones, der tidligere har stået bag glimrende sci-fi-film som Moon og Source Code, og Blizzard, udviklerne bag Warcraft-strategispillene og World of Warcraft, har da også være involveret i den kreative proces.

Heldigvis er traileren ganske farverig, og er ikke lige så mørkegrå som storfilm af denne kaliber ellers er gået hen og er blevet. Dog er
traileren på musiksiden udstyret med en elektronisk pumpende bas, og om dette så klæder Warcraft-universet ved vi ikke helt.

Warcraft ser Travis Fimmel trække i rustningen som Lothar, troldmanden Medivh spilles af Ben Foster, Dominic Cooper er kongen Llane Wrynn og Toby Kebell er orken Durotan.

Under traileren kan du desuden se plakaterne for filmen.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.