En Xbox Series S er lettere, billigere og mindre, og kan ses som en lettere indgangsvinkel ind i Microsofts Xbox-økosystem. Konsollen har da også vist sig at være populær, selvom at man ofre lidt af det grafiske. Noget kunne dog tyde på at man snart ikke behøver at ofre nær så meget.
The Verge kan bekræfte at Microsoft for nylig har frigivet en ny GDK-opdatering til Xbox Series S-baserede devkits, som introducerer en ret signifikant ændring. Takket være en reorganisering af maskinens RAM-forbrug, så er der nu mere RAM at give af til grafisk ydeevne. Mere specifikt siger Microsoft at opdateringer "gives developers more control over memory, which can improve graphics performance in memory-constrained conditions."
Den her ændring betyder angiveligt at der er mere RAM for udviklere at bruge til grafiske aktiver, men præcis hvordan det her vil påvirke spil, ja det er endnu for tidligt at sige.
Du kan se Microsofts introduktion til den nye udvikleropdatering her.