Wolfenstein: The New Order introducerede et system hvor stort set alle våben i spillet kan bruges i én hånd, så du har absolut frihed i at afgøre hvilke slags våben du ønsker at bruge sammen. Dette system ønsker Machine Games at ekspandere på i den kommende efterfølger, Wolfenstein II: The New Colossus.
Der er flere våben, nye signaturvåben som er skræddersyet til hver mission, flere muligheder og dybere taktik. Du kan høre meget mere om det i videoen herunder, hvor nogle af udviklerene taler lidt om systemerne, samtidig med at der vises nyt gameplay.
