Nintendo har tidligere udtalt at de mener at GameChat er Switch 2-konsollens såkaldte "killer app", altså den singulære funktion der kommer til at drage forbrugere til platformen. Nu har vi haft noget der ligner i mange, mange år efterhånden, men måske er det anderledes når Nintendo gør det?
Det kan du vurdere selv i en ny video Nintendo har sammensat, der over fem minutter viser forskellige situationer hvor GameChat kommer til sin ret.
Funktionens tagline er åbenbart "All Together, Anytime, Anywhere", som lyder lettere stressende, men hvad synes du?