Selvom Housemarques tidligere spil som Resogun og Alienation også har været intense og hektiske kampe, så er det slet ikke på samme ambitionsniveau som deres kommende PS5-eksklusive titel Returnal, som udkommer senere i denne måned. På trods af at Returnal er et stort skridt op rent visuelt, så opretholder Housemarque deres kaotiske kamp-varemærke, og de har i de sidste par måneder været gode til at opdatere med nyheder om spillet op til udgivelsen.
Nedenunder kan I tjekke deres seneste dev diary ud, hvor udviklerne gå i dybden med hvilke trusler og fjender I kan komme til at møde på Returnals fremmede planet. Det lader til at fjenderne er utrolig hurtige og har stor mobilitet, flere forskellige evner, og der er en stor variation i fjenderne - hvad mere kan man ønske sig?
Det ser desuden ud til at kampene er meget vilde, og jeg ser helt sikkert frem til en kaotisk og intens oplevelse når Returnal udkommer til PS5 d. 30 april.