Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Ny Warner Bros-chef satser ekstra meget på Harry Potter

Det sker til trods for den seneste film er den værst præsterende til dato.
Magnus Groth-Andersen 20 maj 2022

Nu er "Warners Bros. Discovery" blevet formet efter en massiv konsolideringshandel imellem to af underholdningsbranchens absolutte giganter. Det betyder også en større udskiftning blandt ledelsen, og den nye CEO David Zaslav er overraskende vild med ideen om at satse mere på Harry Potter-universet, selvom succesen med Fantastic Beasts-serien mildest talt har været... ja, lunken.

Ifølge Wall Street Journal lader Zaslav dog snarere til at være interesseret i at ekspandere universet med indhold til HBO Max, og han skal angiveligt mødes med diverse kreative overhoveder for at diskutere hvordan det kan se ud i næste uge.

Det er dog sjovt, når nu den seneste Fantastic Beasts-film, The Secrets of Dumbledore, er den værst præsterende på markedet til dato.

Vi krydser fingre at det også betyder at det kommende Hogwarts Legacy får den kærlighed det tilsyneladende fortjener.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.