Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Nye PS4-spil er forpligtet til at kunne køre på PS5

Så fik vi endelig en dato på, hvornår Sony vil fremvise deres PlayStation 5. Den 4. juni løber PlayStation 5-eventet af stablen, og udover selve konsollen, kan vi nok også regne med at få…
Emil Hanquist 29 maj 2020

Så fik vi endelig en dato på, hvornår Sony vil fremvise deres PlayStation 5. Den 4. juni løber PlayStation 5-eventet af stablen, og udover selve konsollen, kan vi nok også regne med at få en masse nye spil at se til Sonys kommende konsol. Men hvad med PlayStation 4-spillene? Vil det også være muligt at spille dem på den nye konsol? Det er der naturligvis blevet talt meget om, og selvom denne nyhed ikke giver hele svaret, så giver den dog en lille smule information om, hvilke PS4-spil, der i hvert fald bliver kompatible med PlayStation 5.

Som Eurogamer spottede, har Sony nemlig udsendt en meddelelse til deres udviklerstudier, som fortæller, at alle PlayStation 4-spil, der indgives til certificering efter den 13. juli, er forpligtet til at være fuldkommen kompatible med PlayStation 5.

Sony fortæller ligeledes, at spil, der indgives til certificering inden den 13. juli, ikke behøver at være kompatible med PlayStation 5, men det er dog "strongly recommended".

For god ordens skyld er det vigtigt at pointere, at certificeringsdatoen intet har at gøre med udgivelsesdatoen på et spil. Så selvom eksempelvis Ghost of Tsushima først udkommer den 17. juli, er det altså ikke forpligtet til at være kompatibelt med PlayStation 5, da spillets certificeringsdato ligger langt tilbage i tiden.

Fuld profil 609 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.