Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Nye rygter om næste Xbox

Seks kerner, afsløring på CES
Rasmus Lund-Hansen 15 november 2011

Rygterne om Microsofts afløser til Xbox 360 fortsætter med at svirre. Seneste nyt fra de syngende fugle er, at Microsoft vil have en eller anden form for annoncering omkring konsollen på CES-messen i Las Vegas i januar måned.

Ifølge den franske side Xboxygen (Google Translate-link) vil maskinen have en CPU med seks kerner, være udstyret med 2 GB DDR3-ram, og en GPU fra AMD (der som bekendt opkøbte Xbox 360-grafikleverandøren ATI for en del år siden). Den nye Xbox har angiveligt været under udvikling siden 2005, lige siden Xbox 360 blev lanceret.

Xboxygen siger at en division hos Microsoft kaldet Loop står for udviklingen af softwaren til maskinen, mens en division kaldet Infinity står for hardwaren.

Ifølge Xboxygens kilde skal vi ikke forvente "store annonceringer" omkring software, men i stedet "nogle informationer om den nye konsol og nogle af dens evner".

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.