
For nylig landede alle anmeldelserne for Forza Horizon 5, og ligesom os her på redaktionen lader alle anmelderne til at være uhyre begejstrede. Faktisk er anmeldelserne så flotte, at spillet nu sidder på en ret signifikant trone.
Som blandt andet GamingBolt skriver, så hvis man kigger på Metacritic, så er spillet det bedst anmeldte nye spil i 2021.
Det er med et samlet snit på 91 i skrivende stund, som den i øvrigt deler med Psychonauts 2 (på Xbox Series vel at mærke) et andet spil fra et studie der i dag ejes af Microsoft.
Naturligvis ankom blandt andet Hades på konsollerne i år, og dermed har det et højere snit, men det tæller ikke som en ny lancering.