Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
nyheder

Avis: Bobby Kotick har luftet muligheden for at træde tilbage

Abonner på vores nyhedsbrev her! - Få info om julekalenderen

* Påkrævet felt
HQ

Administrerende direktør for Activision Blizzard Bobby Kotick har været under stort pres siden offentliggørelsen af en kritisk artikel i avisen Wall Street Journal sidste mandag, der beskyldte ham for at ignorere problemer med dårligt arbejdsmiljø og chikane.

Nu kan selvsamme avis rapportere, at Kotick eftersigende skulle have fortalt ledelsen i Activision Blizzard, at han vil overveje at forlade sin stilling, hvis han som ansvarlig ikke får gjort op med kulturen i virksomheden hurtigst muligt.

Kommentaren skulle være faldet på et møde med den øverste ledelse i fredags, hvor Kotick ikke direkte sagde, han ville træde tilbage, men dog holdt exitdøren på klem.

Activision har meldt ud, at man under Koticks ledelse er i gang med at implementere "industry leading changes including a zero tolerance harassment policy, a dedication to achieving significant increases to the percentages of women and non-binary people in our workforce and significant internal and external investments to accelerate opportunities for diverse talent."

Mange ansatte føler sig dog ikke overbevist om, at dette vil resultere i praktiske ændringer, og næsten 1800 af virksomhedens ansatte har skrevet under på en underskriftindsamling, der udtrykker mistillid til Kotick og anmoder ham om at træde tilbage. De kræver også, at Kotick ikke selv er involveret i at udpege sin eventuelle efterfølger.

Både chef for Sony Interactive Entertainment, Jim Ryan, og Xbox-chefen Phil Spencer har udtrykt skuffelse over Activision Blizzards hidtidige tiltag og har meldt ud, at de vil tage samarbejdet med virksomheden til overvejelse, hvis der ikke introduceres reelle forbedringer.

Avis: Bobby Kotick har luftet muligheden for at træde tilbage


Indlæser mere indhold