Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
nyheder
Marvel's Avengers

Crystal Dynamics har nedprioriteret Marvel's Avengers: Spider-Man grundet PlayStation-eksklusivitet

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Marvel's Avengers trak en del negative overskrifter, da det inden lanceringen sidste år kom frem, at Spider-Man ville være eksklusiv til spillere på PlayStation. Den populære superhelt blev dog hurtigt glemt, da det viste sig, at Marvel's Avengers i det hele taget, med eller uden Spider-Man, var et ret middelmådigt spil.

Nu lidt over et år efter lanceringen kommer Spider-Man så endelig til spillet, og hvor PlayStation-spillere altså kan glæde sig over at få adgang til karakteren, så kan spillere på PC og Xbox trøste sig med, at de ikke går glip af reelt historieindhold.

Ifølge IGN kommer Spider-Man udvidelsen ikke til at indeholde en kort singleplayer kampagne, som det ellers var tilfældet med de tre foregående udvidelser, der tilføjede heltene Kate Bishop, Hawkeye og Black Panther. I stedet bliver historien fortalt gennem tegnende filmklip og lydfiler, som man låser op for ved at klare udfordringer og missioner i multiplayer.

Udvikleren Crystal Dynamics er overraskende ærlige og fortæller over for IGN, at man har brugt færre kræfter på udvidelsen, fordi den er eksklusiv til en enkelt platform.

"We want to spend our efforts on content that everyone can enjoy, so we chose to spend a lot of our energy on the Klaw raid that's coming up at the same time," fortæller spillet Gameplay Director, Philippe Therien til IGN. "Really that's a simple decision for us. Spider-Man can play all the content, but then we release a piece of content that's good on all platforms. Really that was a decision that's been that way since the beginning."

Sony ejer filmrettighederne til Spider-Man, men det er stadig Marvel, der ejer rettighederne til spilversionerne, på trods af at Edderkoppens seneste digitale eventyr Spider-Man (2018) og Spider-Man: Miles Morales (2020) er udkommet eksklusivt til PlayStation.

Spider-Man svinger forbi Marvel's Avengers på PS4 og PS5 den 30. november.

Marvel's Avengers

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold