
Horizon Forbidden West står til at blive et gigantisk spil, præcis ligesom sin forgænger. Men ofte kan det være rart at få et greb om præcis hvor omfattende en given oplevelse vil være, måske bare så man kan planlægge sin tid lidt bedre.
Netop derfor har tyske GamePro spurgte spillets instruktør om hvor lang selve kampagnen er, og her svarede han at man skal forvente cirka samme længde som i Horizon: Zero Dawn.
Zero Dawns kampagne kunne gennemføres på mellem 20 og 30 timer, men rent gennemsnitligt har det taget 40-45 timer med sidemissioner.
Noget tyder på at Forbidden West vil tilbyde mere sideindhold og en større verden.