Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
nyheder
Kirby and the Forgotten Land

Kirby and the Forgotten Land fik en flot lancering i Storbritanien

Den anmelderroste 3D-platformer overgik Kirby Star Allies med flere længder.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Gamesindustry.biz har afsløret de seneste salgstal fra Storbritannien, og der var kamp om førstepladsen efter en uge med store lanceringer som Ghostwire Tokyo, Tiny Tina's Wonderlands og Kirby and the Forgotten Land.

I sidste ende var det Nintendos lille lyserøde maskot, der strøg til tops. Og ikke nok med det, så var der også tale om den suverænt største lancering nogensinde af et Kirby-spil i Storbritanien. Kirby and the Forgotten Land solgte hele 2,5 gange mere i lanceringsugen end Kirby Star Allies.

Tiny Tina's Wonderlands debuterede som nummer to på listen, mens at Elden Ring, nu med over en måned på bagen, stadig holder sig i top tre.

Det PC- og PS5-eksklusive Ghostwire Tokyo missede lige akkurat top ti, da det blot blev det 11. mest solgte fysiske spil i Storbritanien i den forgange uge. Tango Gameworks' spil blev overgået af en række evergreens såsom FIFA 22 og Mario Kart 8 Deluxe.

Det hører dog med til historien, at Ghostwire Tokyo kun udkom fysisk til PS5. Samtidigt er det fysiske salgs særlig stort for titler til Nintendo Switch - ikke mindst når de også appellerer til et yngre publikum, hvilket også hører med til forklaringen på Kirbys succes.

Kirby and the Forgotten Land

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold