
Kan du huske Black Mirror? Netflix-serien har igennem årene samlet et kultagtigt følge, og blev på et tidspunkt så stor, at den sågar skabte et interaktivt spin-off ved navn Bandersnatch. Det er dog længe siden vi har hørt nyt, men den vender nu angiveligt tilbage.
Variety kan afsløre at en sjette sæson er under udvikling hos Netflix, og det sker her tre år siden at den femte fik premiere. De er nu i gang med at caste, og det vides ikke hvilke specifikke historier der bliver en del af sæsonen.
Dog afslører de også at der kommer til at være flere episoder end i den femte sæson, som bestod af bare tre afsnit med Andrew Scott, Anthony Mackie, Yahya Abdul-Mateen II, Topher Grace og Miley Cyrus i rollerne.
Åbenbart bliver den nye sæson "even more cinematic in scope, with each instalment being treated as an individual film".