
Spil som Syphon Filter, Hot Shots Golf og Ape Escape kommer til at byde på trophies når de lanceres som Classics som et led i det nye PlayStation Plus, men det betyder altså ikke at det er noget man kan tillade sig at forvente som forbruger.
Det er blevet afsløret via et nyt blogindlæg, at det er valgfrit for udviklerne at implementere trophies i deres spil, og derfor er det ikke et krav for alle spil der bliver en del af udvalget på tjenesten.
"Some original PlayStation and PSP titles may offer Trophies such as Ape Escape, Hot Shots Golf, IQ Intelligent Qube, and Syphon Filter. This feature is optional for developers," står der.
Dog er der naturligvis en fidus i at skabe incitament, der tilskynder en ekstra gennemspilning, så mon ikke mange spil får det?