Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
nyheder
A Plague Tale: Requiem

A Plague Tale: Requiem-udvikler forklarer hvorfor de kun udvikler til de nyeste konsoller

Tekniske begrænsninger lægger en dæmper på, hvad der kan ske i historien, forklarer spillets game director.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Det er nu halvanden år siden, at Xbox Series X og PS5 sparkede hul på den niende konsolgeneration. Alligevel udkommer langt de fleste spil stadigvæk også til de noget ældre Xbox One og PS4 - en tendens, der sandsynligvis vil forsætte lidt endnu, indtil de nye konsoller for alvor opnår fuld udbredelse.

Et af de spil, der dog har valgt at droppe den forrige generations konsoller, er A Plague Tale: Requiem fra Asobo Studio. Det franske studie, der blandt andet er kendt for det teknisk imponerende Microsoft Flight Simulator, ønsker at efterfølgeren til A Plague Tale: Innocence skal overgå originalen på alle parametre, og derfor udvikler de kun til PC og nye konsoller. Det forklarer game director Kevin Choteau i et interview med magasinet Edge (via MP1st):

"In Innocence, some parts could look a bit like a theatre set due to technical limitations. For Requiem, we've been able to push the horizon much farther. When we write, [the increased quality] allows us to consider sequences that were previously impossible, such as chases with hundreds of thousands of rats, or locations that evolve dynamically according to the story and events."

A Plague Tale: Requiem udkommer til PS5, Xbox Series X, Nintendo Switch og PC den 18. oktober 2022. Det er dog værd at bemærke, at der er tale om en cloud-version til Nintendo Switch, hvor spillet streames til konsollen.

A Plague Tale: Requiem

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold