Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
nyheder
God of War: Ragnarök

God of War: Ragnarök byder tilsyneladende på to graffiske indstillingsmuligheder på PS5

Konsolgenerationens evindelige dilemma - opløsning eller billedhastighed?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Et af de store salgsargumenter for den nuværende konsolgeneration var, at Xbox Series X og PS5 ville kunne byde på nye spil ved 60 billeder i sekundet og en 4K-opløsning. Det har dog vist sig, at hvor konsollerne ganske rigtigt kan levere både tårnhøj opløsning og lynhurtig billedopdateringshastighed, så sker det sjældent på samme tid.

Det kommer sandsynligvis også til at gøre sig gældende for God of War: Ragnarök, der senere på året udkommer til PS4 og PS5. På sidstnævnte konsol vil spillet ifølge siden Novice Gamer Guides, byde på enten 4K og 30 fps eller 60 fps ved en dynamisk opløsning.

Da Horizon Forbidden West - ligeledes et tredjepersons actionspil fra PlayStation Studios - udkom tidligere på året, havde det ved lanceringen de samme grafiske indstillingsmuligheder.

God of War: Ragnarök udkommer den 18. november til PS og PS5. Vi gætter på, at PS4-versionen vil forsøge at ramme 30 fps ved en opløsning på 1080p.

Foretrækker du performance eller graphics mode på de nye konsoller?

God of War: Ragnarök

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold