
I år får vi naturligvis Call of Duty: Modern Warfare II, men vi ved ikke rigtig noget om hvad der skal lande i 2023. Jason Schreier har tidligere kunne rapportere, at Activision Blizzard, primært grundet salget til Microsoft, har i sinde at skippe 2023, og i stedet fokusere på at understøtte årets spil, og introducere nyt Warzone-indhold.
Men hvad er sandheden? Activision Blizzard har nemlig slået fast overfor deres investorer (via VGC) at der kommer såkaldt "Premium Paid Content" til serien i 2023, men siger ikke direkte at det betyder et nyt separat spil.
Det kunne nemlig betyde rigtig meget, såsom et spin-off, men der kommer altså til at være betalt, nyt indhold i serien næste år.
Hvad synes du der bør ske med Call of Duty-serien?