Det har knap nok været to uger i handlen, men Telltale Games' seneste episodiske eventyr, The Walking Dead, har allerede solgt 1 million eksemplarer på tværs af PC, Mac, PlayStation 3 og Xbox 360. Dermed er det Telltales hurtigst sælgende spil hidtil.
Som mange af Telltales andre spil udkommer The Walking Dead i episodeform, og den næste episode lander i juni måned. Millionen dækker både dem, der har betalt for alle fem episoder, og dem der indtil videre kun har købt den første.
Overvejer du at købe The Walking Dead? Så husk endelig at læse vores anmeldelse først.