Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
nyheder
God of War: Ragnarök

God of War: Ragnarök-udvikler raser over spoilers

Cory Barlog er bestemt ikke tilfreds med, at flere spillere allerede har fået fingrene i spillet.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

God of War: Ragnarök udkommer først den 9. november, men takket være et par lige lovligt ivrige distributører og butikker, er spillet allerede havnet i hænderne på visse spillere. Ikke overraskende betyder det, at flere nye detaljer om spillet og ikke mindst dets historie, som udvikleren meget gerne ville holder under lås og slå indtil lanceringen, er kommet frem rundt omkring på internettet.

Det har nu fået spillets game director Cory Barlog til tasterne på Twitter, og han sparer hverken på bandeord eller store bogstaver, når det kommer til at udtrykke sin frustration over situationen, som han kalder "bare så skuffende." Samtidig kommer han med et selvdeklareret "hot take," da han skriver: "You know, right now, I can really understand the benefit of having just an installer on the physical disc."

Oven på sit originale tweet, trækker Barlog en smule i land og forklarer, at "hele misæren er utroligt stressende for os alle," og at det nu er "mental health break time." Måske meget godt, inden Barlog bliver lige så rasende som Kratos selv.

God of War: Ragnarök

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold