Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Disney køber Lucasfilm

Inklusiv Star Wars og LucasArts
Rasmus Lund-Hansen 30 oktober 2012

Disney har her til aften meddelt, at de køber Lucasfilm og alle dets underselskaber af George Lucas. Prisen lyder på $4,05 milliarder (cirka 23 milliarder kroner), som bliver betalt i en blanding af kontanter og aktier.

Handlen betyder også, at alle rettighederne til Star Wars overdrages til Disney. Der er allerede planer om en Star Wars: Episode 7, med premiere i 2015. George Lucas fungerer som kreativ konsulent på filmen.

Lucasfilm-imperiet tæller blandt andet effektfirmaet Industrial Light & Magic, Skywalker Sound, og spiludgiveren og -udvikleren LucasArts.

Ifølge pressemeddelelsen har Disney ingen planer om at afskedige personale eller flytte nogen af Lucasfilms kontorer.

George Lucas var eneejer af Lucasfilm inden handlen.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.