
Studiet Midnight Society blev stiftet af streamer Dr. Disrespect, som selv for nylig fik sparket efter det kom frem at han har sendt upassende beskeder til en mindreårig for nogle år siden via Twitch' Whisper-funktion.
Dette placerede dog studiet på en nedadgående spiral, og det har nu ledt til et totalt kollaps. Via X har Midnight Society nu afsløret, at samtlige 55 ansatte bliver fyret, at studiet lukker, og at deres NFT-skydespil Deadrop derfor ikke udkommer.
Ledelsen er i fuld gang med at sikre arbejdspladser andetsteds til de påvirkede, men det vides ikke om det er muligt.
Hvad vi endnu ikke ved er hvordan det påvirker de Founder-medlemmer, der købte sig tidligt ind i Deadrop for at støtte op om udviklingen. Du kan finde studiets officielle meddelelse herunder.