Dansk
Gamereactor
nyheder

Switch 2-æsker står til at være 40% større

Men selve spillet inden i lader til at være nogenlunde samme størrelse.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Nu betyder det fysiske spilsalg ikke så meget mere, men man ville kunne argumentere for at det betyder mere for Nintendo end de fleste andre, og deres tilstedeværelse i butikkerne har været en faktor i forhold til Switch-konsollens succes.

Så hvordan kommer de nye Switch 2-spilæsker egentlig til at se ud på hylderne? Jo, noget tyder på at de bliver større - meget større.

VGC kan rapportere at de nye Switch 2-æsker står til at være cirka 40% større end de originale Switch-æsker med en bredde på 13 centimer og en højde på 19.5 centimeter. Det er nogenlunde det samme som en PS5-æske.

Informationen kommer fra den franske butikskæde FNAC, og på Reddit findes der allerede tegninger af hvordan det kan ende med at se ud.

Vi ved med relativ sikkerhed at selve spillene er nogenlunde samme størrelse.

Switch 2-æsker står til at være 40% større


Indlæser mere indhold