Selvom vi i dag kender udvikler Sumo Digital primært som støttestudie, så har de faktisk fra tid til anden udviklet deres egne spil fra bunden af, såsom Crackdown 3, Sega All-Stars Racing og Little Big Planet 3. Men åbenbart er det ikke økonomisk rentabelt for studiet at udvikle spil fra bunden, så det dropper de faktisk helt.
I en større meddelelse skriver studieejerne følgende:
"Unavoidably this transition will have an impact on our studios and people. We are committed to minimising this impact as much as possible, exploring all options to retain talent, and supporting those affected with transparency, care, and compassion."
Ja, det betyder også fyringer, men det lader endnu ikke til at studiet ved hvor mange. I en tid hvor studier lige så let bare kan lukke deres døre, så lader dette primært til at være et strategisk skift i fokus, snarere end et studie der står overfor lukningsfare.