Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor Danmark
nyheder
Fire Emblem: Awakening

Søndagsspecial: 3DS - Fire Emblem: Awakening

Der er dømt japansk rollespil i søndagens næste anbefaling.

Det er yderst skabelonsskåret ved første øjekast: Du tager rollen som en mystisk fremmed, der kun har svage erindringer som sin fortid, mens onde magter naturligvis gør, at du som den helt, du er, må begive dig ud på en farefuld færd.

Kampene i Fire Emblem bygger i bund og grund på en fantasy-udgave af sten, saks, papir af den turbaserede slags. Naturligvis med en del flere detaljer end førnævnte leg.

Spillet er udfordrende og nådesløst (efterlad en svag figur i det fri, og han vil dø), og det gælder alle sværhedsgrader undtagen den laveste. Der er en casual-valgmulighed, hvor man kan genoplive dræbte figurer efter hver mission, men det strider mod selve kernen af hvad Fire Emblem er. Men som vores anmelder skrev: "Det er som at spille Xcom uden permadød."

Spillets mellemsekvenser gør sig især godt, hvis du for alvor vil nyde den ekstragode 3D-effekt på Nintendos nye linje af håndholdte konsoller. Men det vigtigst er, at Fire Emblem: Awakening er et drøngodt og ganske spøjst rollespil.

Du får samtidig en god og dyb kampagne, der let kommer til at hive uger ud af spilskemaet.

Fire Emblem: Awakening