
Som afslutningen på gårsdagens Nintendo Direct-udsendelse afslørede Nintendo Cloud Strife, Final Fantasy VII's legendariske helt, som den næste kæmper i Super Smash Bros for Wii U og Super Smash Bros for 3DS. I øjeblikket har vi ikke flere detaljer om karakteren, men Nintendo afslørede under udsendelsen, at en ny udsendelse i december vil fokusere specifikt på Super Smash Bros-indhold. Herunder kan du se en trailer, der viser Cloud i aktion.