Om hvorvidt spil benytter sig af PlayStation 4 Pro-konsollens ekstra hestekræfter, afhænger som bekendt udelukkende af om udviklere har i sinde at udgive tekniske opdateringer til deres spil. Konsollen udkommer d. 10 november, men allerede nu har Deus Ex: Mankind Divided fået en PS4 Pro-opdatering.
Ifølge et indlæg på Square Enix' forum fortæller udvikleren om opdatering 1.05, og blandt de forskellige opdateringer og tekniske forbedringer står der desuden:
"[Mankind Divided] will support 4K resolution and graphic improvements on PS4 Pro,"
Præcis hvordan det ser ud må vi vente med at finde ud af til d. 10 november.