November måned går på hæld, og snart er det tid til at tage fat på den travle julemåned. Netop fordi vi snart går ind i december, så har Microsoft været så søde af offentliggøre hvilke spil Gold-ejere kan se frem til at hente.
Ovre på Xbox Newswire står der nemlig, at Sleeping Dogs: Definitive Edition kan hentes på Xbox One fra d. 1 december og måneden ud, hvorimod Outlast kan hentes fra d. 16 december til d. 15 januar.
Er du derimod mere interesseret i Xbox 360, så kan du hente Outland fra d. 1 til d. 15 december, og Burnout: Paradise fra d. 16 og til d. 31 december. Begge disse titler kan selvfølgelig spilles på Xbox One via bagudkompabilitet.
Hvad synes du om månedens udvalg?