Star Wars Battlefront II forventes at for alvor skubbe til grænserne for grafisk fremstilling og kvalitet, når det udkommer på PlayStation 4, Xbox One og PC d. 17 november. Udover dette har spillet også til opgave at retfærdiggøre købet af de to nye opgraderede konsoller, PS4 Pro og Xbox One X, men er du i Pro-lejren så kan det være at du bliver skuffet.
For nylig fik Digital Foundry lov til at prøve en demonstration af spillet i alpha-stadie ved Gamescom, og her fandt de ud af, at spillet kører i 1080p/60fps på PS4 Pro på nuværende tidspunkt. Dette kunne naturligvis ændre sig henad vejen, men mange fans har udtrykt utilfredshed i at opløsningen ikke er opgraderet i forhold til forgængeren på standardudgaven af PlayStation 4-konsollen.
Heldigvis lader billedehastigheden til at være bundsolid, og det er jo også meget vigtigt.