Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
nyheder
Minecraft

Minecraft's Bedrock-opdatering udkommer i næste måned på Switch

Mojang har annonceret at Bedrock-opdateringen, der også er bedre kendt som Play Together-opdateringen, rammer Minecraft Switch-udgaven i næste måned.

Det betyder, at både PC, Xbox One, iOS, Android samt Switch-udgaverne allesammen kan spille sammen med undtagelse af PlayStation 4, da Sony ikke accepterer cross-play mellem PlayStation 4 og Xbox One, og dermed ikke får den nye opdatering med de nye tilføjelser.

Bedrock-opdateringen giver Switch-ejerne adgang til onlineservere samt Realms, og for alle platforme har Bedrock-opdateringen tilføjet Xbox Achievements, Minecraft Marketplace Store, samt en lang række optimerings forbedringer.

Den nye udgave af Minecraft til Switch er et helt nyt spil, og ejer du allerede den første udgave får du selvfølgeligt den nye Bedrock-udgave gratis. Desuden vil det ikke længere være muligt at købe den første udgave af spillet når Bedrock lander på Switch.

Den nye Minecraft-udgave til Switch udkommer den 21. juni, og bliver tilgængeligt både fysisk såvel som digitalt.

Minecraft