Gamereactor follow Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
nyheder

Dansker laver "verdens mest ambitiøse jobansøgning" til Star Wars


Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus

Nogle gange er du nødt til at satse det hele, hvis du ønsker at vinde stort. Og hovedpræmien, det er da også hvad dansk-pakistanske Shahbaz Sarwar vælger at jagte. Han er netop gået på orlov fra sit deltidsjob som DSB-ansat, og har i stedet valgt at gå all-in på sin idé om at lave en voksen Star Wars-serie (Shrouded Destiny: A Star Wars Long Tale) sammen med Disney.

Shahbaz Sarwar har både arbejdet foran og bag kameraet tidligere, men dette er uden sammenligning det største projekt han sætter i vandet. Målet er i første omgang et møde med Disney, men det kan være svært at få deres opmærksomhed. Derfor er han nu gået igang med "verdens mest ambitiøse jobansøgning", hvor han vil producere det første afsnit af sin Star Wars-serie i håbet om, at Disney vil indgå et samarbejde med ham og producere resten.

Og det er da heller ikke bare en enkelt mand med store drømme. Han har indhentet nogle store danske talenter, hvor især Lars Mikkelsen, der skal træde i skoene som Jedi Ridderen Okana Vidai, vil være fantastisk i en seriøs Star Wars-serie. Laûren Okadigbo der har været stuntkvinde på film som Wonder-Woman, Justice League og Ready Player One er også en del af produktionen, og Daniel Stilling, der har den fremragende The Martian på cv'et, er hentet ind som director of photography.

Hvis dette har fanget din interesse kan du med fordel se det 7 minutter lange test shot, der giver en god forsmag på tone og ambition.

Hvis du ønsker at læse mere, eller selv bidrage med penge til produktionen, kan du gå ind på deres Kickstarter, der stadig kører 28 dage endnu.