For nylig afholdte Nintendo en gigantisk Direct-præsentation dedikeret til Super Smash Bros. Ultimate, og den største afsløring var uden tvivl introduktionen af Castlevania-karakteren Simon Belmont.
Karakteren blev afsløret igennem en trailer, der desuden viste Luigi finde vej igennem et hjemsøgt slot. På mærkværdig vis viste traileren Luigi blive dræbt af Døden selv i en usædvanlig grusom sekvens, men nu forsikrer de os om at han er helt okay.
Til trods for at traileren viser at Luigis sjæl bliver revet ud af hans krop med en le, så har Nintendo forklaret via Twitter at "Luigi is okay".
Du kan se traileren herunder som del af den større udsendelse.
