Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
nyheder

E3: PS3 Starter Pack

Mere PS3 for pengene

Abonner på vores nyhedsbrev her! - Få info om julekalenderen

* Påkrævet felt
HQ

Sony Computer Entertainment UK har netop annonceret PS3 Starter Pack. Foruden selve konsollen vil pakken indeholde to trådløse Sixaxis-kontrollere og to eksklusive spil fra Sonys egne udviklere. Det ligger endnu ikke fast, hvilke spil der vil være i den danske udgave af startpakken - udgaverne tilpasses efterspørgslen i de enkelte lande - men siden målet er, at spillene skal "demonstrere den spektakulære grafik og det forbedrede gameplay, som High Definition-spil på Blue-ray-mediet kan præstere", burde i hvert fald Motorstorm være at finde i pakken.

David Reeves, præsident for Sony Computer Entertainment Europe, gav følgende kommentar i forbindelse med annonceringen: "Med over 1,2 millioner solgte enheder i SCEE-territorierne er PlayStation 3 blevet en øjeblikkelig og enorm succes". "Ved køb af den nye startpakke får forbrugeren virkelig meget for pengene, og det vil give et langt større publikum chancen for at opleve alle de spændende PlayStation 3-spil. I lyset af at sortimentet tilmed udvides med en stribe fremragende spil i dette andet halvår, føler vi os overbevist om, at denne fantastiske startpakke vil give mange flere engagerede spillere lyst til at blive en del af PlayStation 3-samfundet".

Startpakken udgives herhjemme den 1. august i år. Det er altid farligt at gætte sig til, hvad prisen vil blive i den danske detailhandel, men den annoncerede pris i Storbritannien på 425 £ peger i retning af, at prisen bliver fornuftig.

E3: PS3 Starter Pack


Indlæser mere indhold