Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
nyheder
Grand Theft Auto V

Rockstar har nu sendt 100 millioner eksemplarer af Grand Theft Auto V til butikkerne

Red Dead Redemption 2 er nu langt om længe ude, og dermed er det tid til at sætte tænderne i endnu et episk Rockstar-eventyr, men bare fordi dette nye spil er ude betyder det ikke at folk er holdt op med at købe Grand Theft Auto V - tvært imod.

Take-Two afholdte for nylig et møde med deres investorer, og derigennem har virksomheden afsløret (via Videogamer), at Grand Theft Auto V har ramt en ny imponerende milepæl. De har nemlig nu sendt hele 100 millioner eksemplarer af spillet afsted til butikkerne, eksemplarer der uden tvivl også vil blive solgt.

Tilbage i maj ramte spillet 95 millioner sendte eksemplarer, så det vil sige at på seks måneder, selvom spillet nu er over fem år gammelt, har det alligevel solgt fem millioner eksemplarer siden maj.

Desuden fortsætter indtjening igennem GTA Online med at overstige Take-Twos forventninger, og "recurrent consumer spending", som er indtjening igennem mikrotranskationer, er steget siden sidste kvartal.

Grand Theft Auto V