Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor Danmark
nyheder
Unreal Tournament

Epic Games arbejder ikke længere på Unreal Tournament

Nu hvor Epic Games for alvor har placeret sig som en af de mest magtfulde udviklere i branchen takket være Fortnite, så er det let at glemme at de tilbage i 2014 løftede sløret for en nyfortolkning af det berømte Unreal Tournament. Spillet var under udvikling som et slags "open source"-projekt, hvor fans kunne give konstant feedback. Nu er spillet dog ikke under aktiv udvikling.

I et interview med Variety fortæller CEO Tim Sweeney, at Unreal Tournament ikke bliver "actively developed", som kan betyde at de har i sinde at vende tilbage til projektet en gang ude i fremtiden, men efter Fortnite fremstår dette usandsynligt.

"Unreal Tournament remains available in the store but isn't [being] actively developed," siger han ganske enkelt.

Projektet kunne dog leve videre i den nye Epic Games Store, men det vides ikke om det bliver tilfældet.

Unreal Tournament