Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
nyheder

Nyt 16GB-grafikkort fra AMD er billigere end Nvidia RTX 2080

AMD's direktør afslørede ved firmaets pressekonference på CES det nye Radeon VII-grafikkort. Lisa Su talte meget om +60fps 4K gaming og 240Hz, og der blev også tid til demonstrationer direkte på scenen. Der var hele vejen igennem fokus på AMD's 7nm-teknologi, og kortet er baseret på anden generations Vega-arkitektur.

Der loves bedre ydelse til folk i den kreative branche, med 27% forbedring i Blender og 29% forbedring i Premiere. Spillene er dog hovedfokus, og der blev lovet 25% forøgelse af ydelsen i Fortnite og 35% forbedring i Battlefield V i forhold til RX Vega 64-kortet.

Der kommer også færdigbyggede computere med det nye Radeon kort, Alienwares Area 51 Threadripper bliver en af de første.

Og ja, det bliver billigere end et RTX 2080 som det blev sammenlignet med, med en officiel pris på $699, hvilket vi forventer kommer til at blive omkring 5.000 kroner i Danmark. Et RTX 2080-kort i sin grundform koster til sammenligning $799, eller 6.500 kroner hvis man køber direkte hos Nvidia, mens at tredjepartskort typisk koster 5.500-8.000 kroner. AMD-kort er dog generelt relativt aggressivt prissat i forhold til i USA, og vi vil ikke blive overraskede hvis det forholdsvist hurtigt kan lade sig gøre at få et Radeon VII til 4.800-4.900 kroner. Så må vi bare se om der kommer kort nok til at prisen kan holdes-

Kortet er udstyret med ikke mindre end 16GB HBM2 RAM, og har en databåndbredde på ikke mindre end en terabyte per sekund.

Kortet vil blive solgt sammen med forskellige spil, Resident Evil 2, The Division 2 og Devil May Cry 5. Det var også de to sidstnævnte der blev demonstreret, i 4K, og med særdeles flydende gameplay.

Der bliver lovet følgende specifikationer:
"-60 compute units
-3840 stream processors running at up to 1.8GHz
-16GB of HBM2 memory
-1 TB/s memory bandwidth
-4,096-bit memory interface"