Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
nyheder
Apex Legends

Sådan fungerer mikrotransaktionerne i Apex Legends

Apex Legends blev afsløret og udgivet i går, og er du nysgerrig efter hvordan Respawn Entertainments vision for battle royale er, så er det måske en god idé at find ud af hvordan spillets mikrotransaktioner er.

Dualshockers har kigget nærmere på spillets free-to-play-model siden lanceringen i aftes, og kan nu konstatere følgende.

I Apex Legends er der en række forskellige karakterer, og disse skal du låse op for. Du kan betale for dem, eller optjene valuta inde i spillet og gøre det senere, men dem der ønsker at betale med rigtige penge får adgang først, og det gælder også for nye karakterer der tilføjes senere hen.

Derudover er der naturligvis kosmetiske tilføjelser og tilpasninger, og disse kan også købes via mikrotransaktioner.

Allerede er mange utilfredse med det faktum, at betalende kunder kan få eksklusiv adgang til potentielt ubalancerede karakterer, der giver dem en distinkt fordel på slagmarken. Er du enig?

Apex Legends