Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
nyheder
Crackdown 3

Du kan ikke spille Crackdown 3's Wrecking Zone med dine venner ved lanceringen

Wrecking Zone, Crackdown 3's ambitiøse multiplayer-del, lader til at være en ret stor del af spiloplevelsen, og det lader desuden til at være der at udviklerne har brugt mange ressourcer. Derfor skulle man også forvente at denne del byder på de traditionelle strukturer som fans forventer, såsom at kunne spille med sine venner.

Sådan forholder det sig dog ikke. For nylig deltog en række forbrugere i teknisk test af Wrecking Zone, og her lod mange mærke til at der ikke er nogen Party-understøttelse, som betyder at du ikke direkte kan spille med dine venner. Dette har instruktør Joseph Staten bekræftet via Twitter.

"Not for day one, no. Stay tuned for updates on our plans post-launch."

Det vides altså endnu ikke hvornår dette implementeres. Gør det en forskel for din købsbeslutning?

Crackdown 3