Dansk
Gamereactor
nyheder

E3: Kør spil fra harddisken

Detaljer om opdateringen til Xbox 360

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Microsoft fremviste til, de flestes, store fornøjelse en kommende stor opdatering til hele Xbox 360 interface, som giver det et look, som mange kalder Windows Media Center med et strøg af Apple. Men det er ikke kun visuelt, at Microsoft ændrer på tingene. De varsler store ændringer over hele linjen.

Således har Marc Whitten fra Microsoft nu udsendt et lille brev, der løfter sløret fra et par detaljer mere om den kommende opdatering. De er som følger:

- Du vil nu kunne kopiere HELE spil over på harddisken og køre dem direkte derfra. Både gamle og nye. Derved undgår du støjer fra DVD-drevet og vil opleve hurtigere load-tider. Det er dog stadig et krav, at spillet sidder i maskinen, som bevis på du ejer det.

- Gå på indkøb på Xbox Live Marketplace fra din PC. I bedste Halo 3 manér kan du nu købe og/eller downloade alt fra Xbox Live Marketplace, der så sender besked til din Xbox 360, der vil hente det så snart som muligt.

- Det "gamle" Xbox Dashboard kommer ikke til at forsvinde. I stedet integreres det fuldstændig i systemet, så du kan hive det frem mens du spiller eller lignende. Herfra kan du få adgang til alle systemets muligheder og eksempelvis starte et nyt spil.

- Xbox 360 kommer nu til at undersøtte 16:10 formatet med opløsninger som 1440x900 og 1680x1050.

De andre nyheder inkluderer party-systemet, hvor op til 8 venner kan følges rundt til både film, spil og billeder, Xbox Live Primetime, der kommer til at tilbyde digitale, online quizshows med rigtige præmier og de Mii-lignende Avatars.

Flere detaljer vil blive afsløret over de kommende måneder.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.