Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor Danmark
nyheder
Halo: The Master Chief Collection

Rygte: Halo: The Master Chief Collection nærmer sig en PC-udgivelse

Halo: The Mast Chief Collection er lidt af en samling bestående af Halo: Combat Evolved, Halo 2: Anniversary, Halo 3 og Halo 4, og samlingen har vist sig at være ganske populær igennem årene. Der har dog samtidig svirret rygter om en mulig PC-udgivelse længe, men Microsoft har intet sagt. Åbenbart er samlingen dog ved at nærme sig en udgivelse på platformen.

For nylig har insideren Brad Sams udtalt sig om en række af Microsofts planer, og nu siger han (via PCGamesN) at Halo: The Master Chief Collection er tæt på en PC-lancering.

"Microsoft's open secret is that they've been working on the Master Chief Collection for the PC, and I'm hearing that that's getting close to release."

Derudover siger Sams, at E3 nok bliver det sted hvor samlingen endelig afsløres til PC-platformen. Om det så bliver forbindelse med en anden Halo-relateret afsløring vides ikke. Om ikke andet ved vi at Halo Infinite også vil spille en rolle ved showet.

Halo: The Master Chief Collection