Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor Danmark
nyheder
Apex Legends

Rapport: EA betalte Ninja $1 million for at streame Apex Legends

Streameren Tyler "Ninja" Blevins er blevet en af verdens mest kendte internetpersonligheder takket være hans Fortnite-udsendelser, men kort efter lanceringen af Apex Legends introducerede han også udsendelser centreret rundt om spillet. Man kunne umiddelbart tro at det bare skyldes spillets popularitet, men nu kunne det vise sig at Blevins har fået rigtig, rigtig mange penge for det.

Reuters har udgivet en rapport hvor det fremgår at Ninja blev betalt hele $1 million for at livestreame Apex Legends én gang og samtidig udgive en besked på Twitter om spillet dagen efter det udkom d. 4 februar.

Det er en del, dog har Ninja tidligere fortalt CNN, at han sagtens kan tjene $500.000 om måneden, og "meget mere på en god måned".

Ninja har ikke ønsket at kommentere på historien.

Apex Legends