Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
nyheder

PlayStation fremviser Direct-lignende udsendelse i dag

Nintendo har haft relativ stor succes med deres Direct-udsendelser, der gør at de med relativ kort varsel kan afsløre store spil, i stedet for at vente til allerede etablerede messer. Også Microsoft har gjort det samme med Inside Xbox, og nu følger Sony trop.

Sony har løftet sløret for et nyt koncept ved navn State of Play via PlayStation Blog, en række allerede optagede shows der skal afsløre nye spil, og give os information om spil der allerede er blevet afsløret.

Den første episode ankommer allerede i dag, mandag d. 25 marts, kl. 22 dansk tid, og livestreames blandt andet via Youtube og Twitch.

Vi krydser fingre på at vi ser mere fra Ghost of Tsushima, Death Stranding og The Last of Us: Part II.