Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
nyheder
Sekiro: Shadows Die Twice

Sekiro: Shadows Die Twice solgte 1.4 millioner digitale eksemplarer i marts

Det stod klart bare få dage efter lanceringen af Sekiro: Shadows Die Twice i sidste måned, at spillet ville blive en gigantisk succes. FromSoftware har taget deres kendte model, og knyttet den til et mere bredt appellerende univers, samt en mere traditionel historie, og det lader mange til at være glade for.

Vi ved allerede at spillet har solgt over to millioner eksemplarer, og det skete på bare 10 dage, men dette tal må være vokset en del. SuperData kan nemlig afsløre, at spillet har solgt 1.4 millioner eksemplarer og det er kun digitalt.

Dette betyder, at Sekiro allerede har solgt 200.000 flere digitale eksemplarer end Dark Souls III har til dato, og det spil er både et afsluttende kapitel i en mere etableret serie, og det har været ude i lang tid.

Det lader altså til at Sekiro kunne være på vej imod tre millioner solgte eksemplarer.

Sekiro: Shadows Die Twice