Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
nyheder

Ny underskriftindsamling kræver komplet remake af Game of Thrones' ottende sæson

Som bekendt har denne afsluttende Game of Thrones-sæson skabt mere omtale og hentet flere seere end nogensinde før, men det lader samtidig til at der er bred enighed om at dette er showets værste sæson. Faktisk, netop fordi seriens indflydelse er så stor, er der megen røre omkring sæsonens kvalitet, og det har fået nogle til at starte en større underskriftindsamling.

Ovre på Change.org har visse hårdkogte fans startet en underskriftindsamling, der i skrivende stund har samlet over en million underskrifter. Denne kræver et komplet remake af den ottende sæson sammen med hvad indsamlingen kalder "comptent writers".

"David Benioff and D.B. Weiss have proven themselves to be woefully incompetent writers when they have no source material (i.e. the books) to fall back on. This series deserves a final season that makes sense," står der på Change.

Personen bag indsamlingen siger dog at de ikke rigtig forventer at HBO vil igangsætte et remake, eller sågar bare en version der er klippet anderledes, men at det er igangsat for at vise folkene bag at fans verden over er skuffede.

View comments

Indlæser mere indhold