Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
nyheder
Gears 5

Gears 5 dropper Season Pass og Gear Packs til fordel for valuta

Det er ikke længere nok bare at sælge et spil én gang - spil skal nu fortsætte med at tjene penge efter det er blevet solgt, og der er en række metoder for at kunne trække yderligere penge ud af spilleren. Med Gears 5 sadler udvikleren The Coalition om, og forsøger sig med en anden strategi.

Ovre på deres hjemmeside fremgår det nu at det kommende Gears 5 helt vil droppe Season Pass og Gear Packs. Det betyder først og fremmest alt indhold der tilføjes til multiplayer efter udgivelsen er gratis, og det betyder også de pakker man kunne købe som indeholdte tilfældige belønninger (Loot Boxes) nu er væk.

I stedet introducerer de en valuta ved navn Iron, en strategi man mest ser i mobilspil, men som har gjort indtog i større spil også.

Med denne kan du, ligesom i eksempelvis Fortnite, enten købe kosmetiske ændringer og tilføjelser, eller købe adgang til "Tour of Duty"-systemet, hvor du giver Iron for at få adgang til en række særlige udfordringer med dertilhørende belønninger. Ligesom et Battle Pass.

"In Gears 5, our goal is to create a player-first experience when it comes to in-game content, and it starts with this: No Season Pass, No Gear Packs, DLC Maps are free for matchmaking and Private Play, Exclusive earnable content in the all-new Tour of Duty system, All store purchases are direct, no RNG so you always know what you will get"

Gears 5